Opladning af batteriet
A | Tændt-lampe |
---|---|
B | Opladningsadapter |
C | Stikkontakt |
D | USB-kabel (medfølger) |
Hvis der følger en stikadapter* med kameraet, skal du sætte den godt fast i opladningsadapteren. Hvis der trækkes hårdt i stikadapteren, når de to dele er sat sammen, kan produktet tage skade.
Stikadapterens udformning varierer i henhold til det land eller område, hvor kameraet blev købt.
Dette trin kan udelades, hvis stikadapteren leveres permanent forbundet til opladningsadapteren.
- Opladningen starter, når kameraet sluttes til en stikkontakt, mens batteriet er sat i som vist i illustrationen. Tændt-lampen blinker langsomt grønt, mens batteriet lades op.
- Tændt-lampen slukkes, når opladningen er færdig. Tag opladningsadapteren ud af stikkontakten, og kobl USB-kablet fra.
Det tager omtrent 2 timer og 20 minutter at oplade et fuldt afladet batteri. -
Batteriet kan ikke oplades, når tændt-lampen blinker hurtigt grønt, muligvis af en af nedenstående årsager.
- Omgivelsestemperaturen egner sig ikke til opladning.
- USB-kablet eller opladningsadapteren er ikke korrekt tilsluttet.
- Batteriet er beskadiget.
Bemærkninger om USB-kablet
- Anvend kun USB-kablet UC-E21. Brug af et andet USB-kabel end UC-E21 kan resultere i overophedning, brand eller elektrisk stød.
- Kontrollér stikkenes form og retning, og sæt ikke stik skråt i, og tag dem ikke skråt ud.
Bemærkninger om opladning med opladningsadapteren
Du kan bruge kameraet, mens batteriet lades op, men opladningen tager længere tid.